{"id":504,"date":"2025-03-11T11:34:10","date_gmt":"2025-03-11T11:34:10","guid":{"rendered":"http:\/\/skarut.dk\/?page_id=504"},"modified":"2025-03-11T11:34:21","modified_gmt":"2025-03-11T11:34:21","slug":"raad-vaerktoej","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/skarut.dk\/?page_id=504","title":{"rendered":"R\u00e5d\/V\u00e6rkt\u00f8j"},"content":{"rendered":"\n<p>Bes\u00f8g hos nulevende familie og sl\u00e6gt, af de \u00e6ldre generationer. Er i min optik, det aller vigtigste for en sl\u00e6gtsforsker, og er noget af det som de fleste g\u00e5r glip af -i jagten p\u00e5 de \u00e6ldste aner!<\/p>\n\n\n\n<p>Mangt et familiemedlem, arkivar og sl\u00e6gtsforsker kollega med \u00e5rs forskning p\u00e5 bagen. Har samtykkende fortalt mig, at de ogs\u00e5 \u00e6rgrer sig over at de heller ikke tog denne vinkel som udgangspunkt.<\/p>\n\n\n\n<p>De fleste kaster sig over de statslige og de lokale egns-arkiver, som det f\u00f8rste. Men de optegnelser l\u00f8ber ingen steder, og i stedet b\u00f8r fokus v\u00e6re p\u00e5 de kilder der lige om lidt er v\u00e6k -for evigt!<\/p>\n\n\n\n<p>R\u00c5D:<\/p>\n\n\n\n<ol class=\"wp-block-list\">\n<li>Fat pen &amp; papir, og f\u00e5 bes\u00f8gt de \u00e6ldste i sl\u00e6gten. Helst allerede en af dem senere i dag, for jo f\u00f8r jo bedre. N\u00e5r de er bes\u00f8gt, s\u00e5 tag den n\u00e6st-\u00e6ldste generation, og s\u00e5 videre. Husk at brede dig ud, din families historie er bredere end som s\u00e5, og i sl\u00e6gtens lys bliver den til funklende eventyr.<\/li>\n\n\n\n<li>K\u00f8b en diktafon og optag samtalerne. Bare l\u00e6g den frit frem, og fort\u00e6l at optagelsen kun er til baggrund og ikke til citat -og misbrug det aldrig. Tilliden til dig som sl\u00e6gtshistoriker, er det vigtigste du har. S\u00e5 I kan snakke frit og flydende, som du s\u00e5 senere kan lytte til og arbejde dig frem til en sammenh\u00e6ngende historie. Flettet sammen med alle de andre sl\u00e6gtninges kommentarer og indspark om dette eller hint. Du kan ogs\u00e5 lave mere formelle optagelser, som ikke blot er til baggrund, men til citat. Jeg anbefaler at du udarbejder et sp\u00f8rgeskema som du g\u00e5r frem efter og aftaler dette inden optagelse..<\/li>\n\n\n\n<li>K\u00f8b et videokamera, og optag sammenkomster, samtaler eller deciderede interviews ud fra det ovenn\u00e6vnte sp\u00f8rgeskema. For det er en guldgrube for din forskning, og for sl\u00e6gtens eftertid. Og mens der optages, kan der nemmere f\u00f8res en mere livlig snak -og du selvfortolker ikke de oplysninger der kommer.<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n<p>V\u00c6RKT\u00d8JER:<\/p>\n\n\n\n<p>De fleste l\u00e6rer hurtigt at Rigsarkivet er en ren guldgrube.<\/p>\n\n\n\n<p>Hvilket jeg kun kan bekr\u00e6fte, men\u2026 man skal huske at de kan indeholde fejl. S\u00e5 for enhver person er det vigtigt at finde b\u00e5de f\u00f8dsel, d\u00e5b, konfirmation,vielse, skilsmisse, d\u00f8d, begravelse, folket\u00e6llinger, skifter, m.m..<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-embed\"><div class=\"wp-block-embed__wrapper\">\nhttps:\/\/sa.dk\/da\n<\/div><\/figure>\n\n\n\n<p>Disse arkiver har dog den begr\u00e6nsning at Folket\u00e6llinger stopper ved 1940, Kirkeb\u00f8ger ca. 1960, og s\u00e5 videre. Man har tidligere kunnet ty til Lokale vejvisere og egnsarkiver, for at fylde dette hul ud. Arkiverne er begyndt at have en del materiale online -dog ofte i d\u00e5rlig billedkvalitet. Som med Rigsarkivet er der til tider fejl. (Laurentinus stavet som Laurentius, svigerfor\u00e6ldre angivet som for\u00e6ldre, etc.).<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-embed\"><div class=\"wp-block-embed__wrapper\">\nhttps:\/\/arkiv.dk\n<\/div><\/figure>\n\n\n\n<p>Elektronisk Data Behandling (EDB), gav sl\u00e6gtsforskere en pallette af programmer, der er s\u00e6rdeles brugbare v\u00e6rkt\u00f8jer for sl\u00e6gts forskere. Enkelte programm\u00f8rer lavede tilmed services, hvor man kan indsende sin sl\u00e6gtsfil og s\u00e5 f\u00e5 besked tilbage om andre har samme personer i deres indsendte filer. Med Internettet\u2019s komme, og de hastigt voksende globale databaser, har disse sammenfald taget en helt ny dimension. Nu kan man have navngivne personer i sit online tr\u00e6 -og s\u00e5 idet man indtaster f\u00f8dsels- eller d\u00f8ds\u00e5r, \u00e6gtef\u00e6lles navn, egne eller svigerfor\u00e6ldre, b\u00f8rn, etc., for personen. S\u00e5 kan der indenfor f\u00e5 sekunder, automatisk komme besked om at der findes en eller flere sl\u00e6gtsforskere der har den samme person i deres tr\u00e6. Jeg har via disse sammenfald fundet og bekr\u00e6ftet et utal af sl\u00e6gtninge, men ogs\u00e5 afkr\u00e6ftet at der var sammenfald -eller tilmed skrevet til modparten om at der var fejl.<\/p>\n\n\n\n<p><a href=\"http:\/\/www.lklundin.dk\/gedcomp\/index.php\">http:\/\/www.lklundin.dk\/gedcomp\/index.php<\/a><\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-embed\"><div class=\"wp-block-embed__wrapper\">\nhttps:\/\/www.myheritage.dk\n<\/div><\/figure>\n\n\n\n<p>I takt med Internettet\u2019s v\u00e6kst og modning opstod der ogs\u00e5 robotter der kravlede rundt p\u00e5 alle adresser, og lavede indekser over alt tilg\u00e6ngeligt indhold. Med tiden opstod der s\u00f8gemaskiner sl\u00e6gtsforskere kunne bruge, til at se om der skulle v\u00e6re indhold hvor sl\u00e6gtninge var n\u00e6vnt. Over tid blev Google en af de mest foretrukne og indekserer nu en ufattelig m\u00e6ngde af indhold. Indhold man som skrevet kan s\u00f8ge i, ved f.eks. at skrive \u201cLaurentinus S\u00f8rensen\u201d, eller \u201cJohanne Glaargaard\u201d\u2026 og syntes man der kommer for mange tr\u00e6f p\u00e5 personer man ved ikke passer ind kan man efter strengen i anf\u00f8rselstegn skrive et minus og s\u00e5 teksten, f.eks. -Poul<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-embed\"><div class=\"wp-block-embed__wrapper\">\nhttps:\/\/www.google.com\n<\/div><\/figure>\n\n\n\n<p>Ud over robotterne, er der jo ogs\u00e5 personer der laver indekser i hvilke man man kan finde sl\u00e6gtsinformationer, et af dem jeg vil fremh\u00e6ve er Aneguf, hvor d\u00f8dsboer n\u00e6vnt i Statststidende er sorteret:<\/p>\n\n\n\n<p><a href=\"http:\/\/www.aneguf.dk\/\">http:\/\/www.aneguf.dk\/<\/a><\/p>\n\n\n\n<p>Men der er jo stadig et gevaldigt hul, fra Rigsarkivets bratte afslutning og s\u00e5 op til i dag. Ofte udfyldt af bes\u00f8g p\u00e5 arkiver hvor vejviseres navne og adresser, samt avisers d\u00f8dsannoncer bliver studeret, for at finde sl\u00e6gtninges familier og efterkommere. En s\u00e6rdeles tidskr\u00e6vende arbejdsopgave, der heldigvis er blevet afl\u00f8st af de Danske Bedem\u00e6nds tiltag. Her kan man s\u00f8ge og finde de fleste afd\u00f8de siden 2006. Personens p\u00e5r\u00f8rende og begravelsessted er ofte vist ved annonce, eller man kan se hvilken avis(er) der har bragt informationen.<\/p>\n\n\n\n<p><a href=\"http:\/\/forside.afdoede.dk\/index.php\">http:\/\/forside.afdoede.dk\/index.php<\/a><\/p>\n\n\n\n<p>Nu er vi ved at n\u00e6rme os en s\u00e6rdeles effektiv v\u00e6rkt\u00f8jskasse, og jeg hopper lige rundt i de to sidste jeg vil n\u00e6vne. For siden ca. 2008 er flere og flere kommet p\u00e5 Facebook, hvor nogle skriver familie og sl\u00e6gtsinfo, samt poster billeder af familie, sl\u00e6gt og livsbegivenheder. Husk her, at billedmateriale ikke m\u00e5 kopieres ud af Facebook-platformen. Facebook er et s\u00e6rdeles v\u00e6rdifuldt v\u00e6rkt\u00f8j, til at finde efterkommere af nulevende sl\u00e6gtninge.<\/p>\n\n\n\n<p>N\u00e5r der kommer mulige personsammenfald op, plejer jeg at lave en skitse over hvordan de m\u00e5ske h\u00e6nger sammen i den gren. Efter at have surfet lidt, og stykket noget sammen -eller blot ved f\u00f8rste kig! Skriver jeg til personen, om min interesse, hvordan jeg tror sl\u00e6gten grener ud til vedkommende, og l\u00e6gger skitsen i beskedbakken. S\u00e5 trykker jeg anmod om venskab, og sender beskeden. (Jeg anmoder om venskab, og sender efterf\u00f8lgende, for at min besked ikke skal ende i vedkommendes anonyme spambakke). Det giver oftest pote, eller hurtig afklaring p\u00e5 at der ikke er tale om sammenfald.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-embed\"><div class=\"wp-block-embed__wrapper\">\nhttps:\/\/www.facebook.com\n<\/div><\/figure>\n\n\n\n<p>Statsbiblioteket har en samling af aviserne, helt tilbage til disse mediers f\u00f8dsel, og livsbegivenhedernes deling i det offentlige. Der har i en periode v\u00e6ret \u00e5bnet fuldt op for indholdet, som man nu igen m\u00e5 p\u00e5 biblioteket for at studere i de fleste tilf\u00e6lde. Men her g\u00f8r man som ved Google og Facebook, man skriver \u201cPersonens fulde (Pige)Navn\u201d og ser s\u00e5 p\u00e5 resultaterne. Kommer der intet, kan man pr\u00f8ve med kortere versioner af navnet. Man kan ogs\u00e5 afgr\u00e6nse s\u00f8geperioden til lidt f\u00f8r f\u00f8dsel, og lidt efter d\u00f8den, eller omr\u00e5det (man risikerer dog at g\u00e5 glip af nationale indl\u00e6g), hvis der er i tusindvis af artikler. Kreativitet er her, som ved alt anden forskning kodeordet, jeg fandt f.eks. flere artikler om \u201cFerdinand Dusinius S\u00f8rensen\u201d, ved at s\u00f8ge p\u00e5 \u201cKatholm Strand\u201d i perioden juni-august 1923 end ved at bruge navnet.<\/p>\n\n\n\n<p>Det skal n\u00e6vnes, at Mediestream nu findes i 3 formater. En begr\u00e6nset adgang hvor man hjemmefra kan se at der findes artikler, men ikke l\u00e6se disse. En udvidet version, hvor biblioteker og visse arkiver giver adgang til de ejerl\u00f8se aviser, og s\u00e5 den fulde adgang p\u00e5 Statsbibliotekerne i K\u00f8benhavn og Aarhus.<\/p>\n\n\n\n<p><a href=\"http:\/\/www2.statsbiblioteket.dk\/mediestream\/\">http:\/\/www2.statsbiblioteket.dk\/mediestream\/<\/a><\/p>\n\n\n\n<p>Det seneste v\u00e6rkt\u00f8j, som jeg har f\u00e5et utroligt mange resultater ud af. er Danske Sl\u00e6gtsforskeres register over d\u00f8de i Danmark 1943-1969. Hvilket er et fantastisk v\u00e6rkt\u00f8j, der danner bro imellem Kirkeb\u00f8gerne, Aviserne, og som sidste udvej (da det er temmelig omkostningstungt) adresse foresp\u00f8rgsel p\u00e5 CPR.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-embed\"><div class=\"wp-block-embed__wrapper\">\nhttps:\/\/dodsregister.dk\n<\/div><\/figure>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-embed\"><div class=\"wp-block-embed__wrapper\">\nhttps:\/\/www.borger.dk\/Handlingsside?selfserviceId=13890ff3-5168-432d-9cc7-0f7f33c967cd\n<\/div><\/figure>\n\n\n\n<p>Jeg h\u00e5ber at ovenn\u00e6vnte om min v\u00e6rkt\u00f8jskasse, har givet dig nye ideer til dit arbejde, eller tilmed lyst til at dykke ned i det at forske i sin sl\u00e6gt. Skulle du have tips, r\u00e5d eller andre v\u00e6rkt\u00f8jer -er du velkommen til at skrive mig en besked.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Bes\u00f8g hos nulevende familie og sl\u00e6gt, af de \u00e6ldre generationer. Er i min optik, det aller vigtigste for en sl\u00e6gtsforsker, og er noget af det som de fleste g\u00e5r glip af -i jagten p\u00e5 de \u00e6ldste aner! Mangt et familiemedlem, arkivar og sl\u00e6gtsforsker kollega med \u00e5rs forskning p\u00e5 bagen. Har samtykkende fortalt mig, at de ogs\u00e5 \u00e6rgrer sig over at de heller ikke tog denne vinkel som udgangspunkt. De fleste kaster sig over de statslige og de lokale egns-arkiver, som det f\u00f8rste. Men de optegnelser l\u00f8ber ingen steder, og i stedet b\u00f8r fokus v\u00e6re p\u00e5 de kilder der lige om lidt er v\u00e6k -for evigt! R\u00c5D: V\u00c6RKT\u00d8JER: De fleste l\u00e6rer hurtigt at Rigsarkivet er en ren guldgrube. Hvilket jeg kun kan bekr\u00e6fte, men\u2026 man skal huske at de kan indeholde fejl. S\u00e5 for enhver person er det vigtigt at finde b\u00e5de f\u00f8dsel, d\u00e5b, konfirmation,vielse, skilsmisse, d\u00f8d, begravelse, folket\u00e6llinger, skifter, m.m.. Disse arkiver har dog den begr\u00e6nsning at Folket\u00e6llinger stopper ved 1940, Kirkeb\u00f8ger ca. 1960, og s\u00e5 videre. Man har tidligere kunnet ty til Lokale vejvisere og egnsarkiver, for at fylde dette hul ud. Arkiverne er begyndt at have en del materiale online -dog ofte i d\u00e5rlig billedkvalitet. Som med Rigsarkivet er der til tider fejl. (Laurentinus stavet som Laurentius, svigerfor\u00e6ldre angivet som for\u00e6ldre, etc.). Elektronisk Data Behandling (EDB), gav sl\u00e6gtsforskere en pallette af programmer, der er s\u00e6rdeles brugbare v\u00e6rkt\u00f8jer for sl\u00e6gts forskere. Enkelte programm\u00f8rer lavede tilmed services, hvor man kan indsende sin sl\u00e6gtsfil og s\u00e5 f\u00e5 besked tilbage om andre har samme personer i deres indsendte filer. Med Internettet\u2019s komme, og de hastigt voksende globale databaser, har disse sammenfald taget en helt ny dimension. Nu kan man have navngivne personer i sit online tr\u00e6 -og s\u00e5 idet man indtaster f\u00f8dsels- eller d\u00f8ds\u00e5r, \u00e6gtef\u00e6lles navn, egne eller svigerfor\u00e6ldre, b\u00f8rn, etc., for personen. S\u00e5 kan der indenfor f\u00e5 sekunder, automatisk komme besked om at der findes en eller flere sl\u00e6gtsforskere der har den samme person i deres tr\u00e6. Jeg har via disse sammenfald fundet og bekr\u00e6ftet et utal af sl\u00e6gtninge, men ogs\u00e5 afkr\u00e6ftet at der var sammenfald -eller tilmed skrevet til modparten om at der var fejl. http:\/\/www.lklundin.dk\/gedcomp\/index.php I takt med Internettet\u2019s v\u00e6kst og modning opstod der ogs\u00e5 robotter der kravlede rundt p\u00e5 alle adresser, og lavede indekser over alt tilg\u00e6ngeligt indhold. Med tiden opstod der s\u00f8gemaskiner sl\u00e6gtsforskere kunne bruge, til at se om der skulle v\u00e6re indhold hvor sl\u00e6gtninge var n\u00e6vnt. Over tid blev Google en af de mest foretrukne og indekserer nu en ufattelig m\u00e6ngde af indhold. Indhold man som skrevet kan s\u00f8ge i, ved f.eks. at skrive \u201cLaurentinus S\u00f8rensen\u201d, eller \u201cJohanne Glaargaard\u201d\u2026 og syntes man der kommer for mange tr\u00e6f p\u00e5 personer man ved ikke passer ind kan man efter strengen i anf\u00f8rselstegn skrive et minus og s\u00e5 teksten, f.eks. -Poul Ud over robotterne, er der jo ogs\u00e5 personer der laver indekser i hvilke man man kan finde sl\u00e6gtsinformationer, et af dem jeg vil fremh\u00e6ve er Aneguf, hvor d\u00f8dsboer n\u00e6vnt i Statststidende er sorteret: http:\/\/www.aneguf.dk\/ Men der er jo stadig et gevaldigt hul, fra Rigsarkivets bratte afslutning og s\u00e5 op til i dag. Ofte udfyldt af bes\u00f8g p\u00e5 arkiver hvor vejviseres navne og adresser, samt avisers d\u00f8dsannoncer bliver studeret, for at finde sl\u00e6gtninges familier og efterkommere. En s\u00e6rdeles tidskr\u00e6vende arbejdsopgave, der heldigvis er blevet afl\u00f8st af de Danske Bedem\u00e6nds tiltag. Her kan man s\u00f8ge og finde de fleste afd\u00f8de siden 2006. Personens p\u00e5r\u00f8rende og begravelsessted er ofte vist ved annonce, eller man kan se hvilken avis(er) der har bragt informationen. http:\/\/forside.afdoede.dk\/index.php Nu er vi ved at n\u00e6rme os en s\u00e6rdeles effektiv v\u00e6rkt\u00f8jskasse, og jeg hopper lige rundt i de to sidste jeg vil n\u00e6vne. For siden ca. 2008 er flere og flere kommet p\u00e5 Facebook, hvor nogle skriver familie og sl\u00e6gtsinfo, samt poster billeder af familie, sl\u00e6gt og livsbegivenheder. Husk her, at billedmateriale ikke m\u00e5 kopieres ud af Facebook-platformen. Facebook er et s\u00e6rdeles v\u00e6rdifuldt v\u00e6rkt\u00f8j, til at finde efterkommere af nulevende sl\u00e6gtninge. N\u00e5r der kommer mulige personsammenfald op, plejer jeg at lave en skitse over hvordan de m\u00e5ske h\u00e6nger sammen i den gren. Efter at have surfet lidt, og stykket noget sammen -eller blot ved f\u00f8rste kig! Skriver jeg til personen, om min interesse, hvordan jeg tror sl\u00e6gten grener ud til vedkommende, og l\u00e6gger skitsen i beskedbakken. S\u00e5 trykker jeg anmod om venskab, og sender beskeden. (Jeg anmoder om venskab, og sender efterf\u00f8lgende, for at min besked ikke skal ende i vedkommendes anonyme spambakke). Det giver oftest pote, eller hurtig afklaring p\u00e5 at der ikke er tale om sammenfald. Statsbiblioteket har en samling af aviserne, helt tilbage til disse mediers f\u00f8dsel, og livsbegivenhedernes deling i det offentlige. Der har i en periode v\u00e6ret \u00e5bnet fuldt op for indholdet, som man nu igen m\u00e5 p\u00e5 biblioteket for at studere i de fleste tilf\u00e6lde. Men her g\u00f8r man som ved Google og Facebook, man skriver \u201cPersonens fulde (Pige)Navn\u201d og ser s\u00e5 p\u00e5 resultaterne. Kommer der intet, kan man pr\u00f8ve med kortere versioner af navnet. Man kan ogs\u00e5 afgr\u00e6nse s\u00f8geperioden til lidt f\u00f8r f\u00f8dsel, og lidt efter d\u00f8den, eller omr\u00e5det (man risikerer dog at g\u00e5 glip af nationale indl\u00e6g), hvis der er i tusindvis af artikler. Kreativitet er her, som ved alt anden forskning kodeordet, jeg fandt f.eks. flere artikler om \u201cFerdinand Dusinius S\u00f8rensen\u201d, ved at s\u00f8ge p\u00e5 \u201cKatholm Strand\u201d i perioden juni-august 1923 end ved at bruge navnet. Det skal n\u00e6vnes, at Mediestream nu findes i 3 formater. En begr\u00e6nset adgang hvor man hjemmefra kan se at der findes artikler, men ikke l\u00e6se disse. En udvidet version, hvor biblioteker og visse arkiver giver adgang til de ejerl\u00f8se aviser, og s\u00e5 den fulde adgang p\u00e5 Statsbibliotekerne i K\u00f8benhavn og Aarhus. http:\/\/www2.statsbiblioteket.dk\/mediestream\/ Det seneste v\u00e6rkt\u00f8j, som jeg har f\u00e5et utroligt mange resultater ud af. er Danske Sl\u00e6gtsforskeres register over d\u00f8de i Danmark 1943-1969. Hvilket er et fantastisk v\u00e6rkt\u00f8j, der danner bro imellem Kirkeb\u00f8gerne, Aviserne, og som sidste udvej (da det er temmelig omkostningstungt) adresse foresp\u00f8rgsel p\u00e5 CPR. Jeg h\u00e5ber at ovenn\u00e6vnte om min v\u00e6rkt\u00f8jskasse, har givet dig nye ideer til dit arbejde, eller tilmed lyst til at dykke ned i det at forske i sin sl\u00e6gt. Skulle du have tips, r\u00e5d eller andre v\u00e6rkt\u00f8jer -er du velkommen til at skrive mig en besked.<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":120,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-504","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/skarut.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/504","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/skarut.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/skarut.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/skarut.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/skarut.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=504"}],"version-history":[{"count":2,"href":"http:\/\/skarut.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/504\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":506,"href":"http:\/\/skarut.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/504\/revisions\/506"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/skarut.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/120"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/skarut.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=504"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}