fik jo 3 døtre sammen med Glargaard inden de blev skilt. Ruth døde som spæd, og Dorrits barnebarn og jeg har fundet hinanden. Men den ældste, Bertha Johanne har længe været noget af et mysterium. Nogle af mine kusiner, har dog kunnet huske brikker i tidens puslespil, og nu er jeg næsten i mål med hensyn til Bertha.
Hun boede på et tidspunkt i Vejlby ved Aarhus, hvor hun havde fået en datter sammen med en orlogskaptajn. Åbenbart efter at hun havde mistet sin første datter, og var blevet skilt. Jeg har fundet frem til at hun boede Jensløvs Tværvej 3B, 1. sal i København. Og på adressen boede der indtil 1996 en orlogskaptajn, B. G. Larsen.
Benny Gunnar Larsen, har jeg fundet lidt om i en bog om søværnets officerer, og der fremgår ganske rigtigt at Johanne og han blev gift, og i vielsesindlægget hos Giftefogeden, kunne jeg se at Johanne var fraskilt og hed Krog, f. Glargaard. Så nu er jeg pludselig meget tættere på at få sat navn på 1. ægtefælle, børnene og måske nulevende efterkommere.
