Jeg har slægtsforsket siden 1985, hvilket har været en berigende rejse. Både på informationer og oplevelser, og for hver dag, funden slægtning, og opdaget kilde… ærgrer det mig at jeg kom sent i gang og i starten holdt forskningen på så lavt blus.
For med tiden er jeg kommet til den konklusion, at jeg er skabt og formet af min familie og det miljø den har ageret i. Jeg, såvel som familien, ja hele slægten bærer i større eller mindre grad præg af, de beslutninger og valg, vi hver især har foretaget.
Mit fokus er på at finde samtlige nulevende efterkommere af mine 8 hold tip-oldeforældre, og binde os sammen. Hvilket er et større, men ganske spændende og berigende detektivarbejde. Selvom de nye redskaber Internettet har bragt (Statens Arkiver, Google, Facebook, Krak, med mere), gør det at finde slægtninge nemmere end i gamle dage.
Arbejdet med at finde mere, foregår både via online kilder. Men også ved at jeg ringer til, skriver med, og besøger personer i familie og slægt, jeg aldrig tidligere har mødt. Og som en nysgerrig rejselysten sjæl, foretrækker jeg at kontakte hvor der kun er en mikroskopisk chance for gevinst. For underligt nok, giver disse forsøg ofte bonus af en eller anden karakter.
Der gør at jeg kan drage til ukendt slægt, der oftest heller ikke anede vi var beslægtede, og knytte bånd og med hvem der udveksles informationer, billeder, og historier. Og de mange år bag skærmen, hvor det at finde, organisere og formidle informationer, var dagens dont. Har været en god hjælp til at få styr på de mange nye fund.
Et emne der er gået igen og igen, ja det er faktisk to, er at man ikke kender de fjerne slægtninge. Og at man selv i egen familiegren, ikke kender dem der er et par generationer tidligere…
-derfor har jeg udviklet en slægts-mappe uden fast proband, men med løse ark der gør både generationer, og familie/slægt dynamiske. Alle i slægten kan således opbygge deres egen mappe, med Familie/Slægt sektioner.
Et af de emner vi er kommet ind på, i så godt som hver eneste telefonsamtale og kaffetår. Er at der er personer man ikke længere kan huske, endsige har kendt, på billeder og i fortællinger. Ja faktisk er snakken til tider gået på, at ‘lige om lidt’ så er det os der er væk og snart er vi glemt. For de tider hvor slægter mødtes og mange familier delte anernes historier og ansigter, er ved at rinde ud…
‘Kommer tid kommer råd’, er ikke min stil så jeg tog opgaven med at løse denne problemstilling til mig. Det har resulteret i at jeg har udviklet et ‘familie-kortspil’, i stil med de gammelkendte ‘bilspil’. Dette danner så danner ramme for et fora, hvor fortællingen om slægten fra ældre til ung, er en hyggelig leg hvor formidleren selv bestemmer hvad der fortælles.