Besøg hos nulevende familie og slægt, af de ældre generationer. Er i min optik, det aller vigtigste for en slægtsforsker, og er noget af det som de fleste går glip af -i jagten på de ældste aner!
Mangt et familiemedlem, arkivar og slægtsforsker kollega med års forskning på bagen. Har samtykkende fortalt mig, at de også ærgrer sig over at de heller ikke tog denne vinkel som udgangspunkt.
De fleste kaster sig over de statslige og de lokale egns-arkiver, som det første. Men de optegnelser løber ingen steder, og i stedet bør fokus være på de kilder der lige om lidt er væk -for evigt!
RÅD:
- Fat pen & papir, og få besøgt de ældste i slægten. Helst allerede en af dem senere i dag, for jo før jo bedre. Når de er besøgt, så tag den næst-ældste generation, og så videre. Husk at brede dig ud, din families historie er bredere end som så, og i slægtens lys bliver den til funklende eventyr.
- Køb en diktafon og optag samtalerne. Bare læg den frit frem, og fortæl at optagelsen kun er til baggrund og ikke til citat -og misbrug det aldrig. Tilliden til dig som slægtshistoriker, er det vigtigste du har. Så I kan snakke frit og flydende, som du så senere kan lytte til og arbejde dig frem til en sammenhængende historie. Flettet sammen med alle de andre slægtninges kommentarer og indspark om dette eller hint. Du kan også lave mere formelle optagelser, som ikke blot er til baggrund, men til citat. Jeg anbefaler at du udarbejder et spørgeskema som du går frem efter og aftaler dette inden optagelse..
- Køb et videokamera, og optag sammenkomster, samtaler eller deciderede interviews ud fra det ovennævnte spørgeskema. For det er en guldgrube for din forskning, og for slægtens eftertid. Og mens der optages, kan der nemmere føres en mere livlig snak -og du selvfortolker ikke de oplysninger der kommer.
VÆRKTØJER:
De fleste lærer hurtigt at Rigsarkivet er en ren guldgrube.
Hvilket jeg kun kan bekræfte, men… man skal huske at de kan indeholde fejl. Så for enhver person er det vigtigt at finde både fødsel, dåb, konfirmation,vielse, skilsmisse, død, begravelse, folketællinger, skifter, m.m..
Disse arkiver har dog den begrænsning at Folketællinger stopper ved 1940, Kirkebøger ca. 1960, og så videre. Man har tidligere kunnet ty til Lokale vejvisere og egnsarkiver, for at fylde dette hul ud. Arkiverne er begyndt at have en del materiale online -dog ofte i dårlig billedkvalitet. Som med Rigsarkivet er der til tider fejl. (Laurentinus stavet som Laurentius, svigerforældre angivet som forældre, etc.).
Elektronisk Data Behandling (EDB), gav slægtsforskere en pallette af programmer, der er særdeles brugbare værktøjer for slægts forskere. Enkelte programmører lavede tilmed services, hvor man kan indsende sin slægtsfil og så få besked tilbage om andre har samme personer i deres indsendte filer. Med Internettet’s komme, og de hastigt voksende globale databaser, har disse sammenfald taget en helt ny dimension. Nu kan man have navngivne personer i sit online træ -og så idet man indtaster fødsels- eller dødsår, ægtefælles navn, egne eller svigerforældre, børn, etc., for personen. Så kan der indenfor få sekunder, automatisk komme besked om at der findes en eller flere slægtsforskere der har den samme person i deres træ. Jeg har via disse sammenfald fundet og bekræftet et utal af slægtninge, men også afkræftet at der var sammenfald -eller tilmed skrevet til modparten om at der var fejl.
http://www.lklundin.dk/gedcomp/index.php
I takt med Internettet’s vækst og modning opstod der også robotter der kravlede rundt på alle adresser, og lavede indekser over alt tilgængeligt indhold. Med tiden opstod der søgemaskiner slægtsforskere kunne bruge, til at se om der skulle være indhold hvor slægtninge var nævnt. Over tid blev Google en af de mest foretrukne og indekserer nu en ufattelig mængde af indhold. Indhold man som skrevet kan søge i, ved f.eks. at skrive “Laurentinus Sørensen”, eller “Johanne Glaargaard”… og syntes man der kommer for mange træf på personer man ved ikke passer ind kan man efter strengen i anførselstegn skrive et minus og så teksten, f.eks. -Poul
Ud over robotterne, er der jo også personer der laver indekser i hvilke man man kan finde slægtsinformationer, et af dem jeg vil fremhæve er Aneguf, hvor dødsboer nævnt i Statststidende er sorteret:
Men der er jo stadig et gevaldigt hul, fra Rigsarkivets bratte afslutning og så op til i dag. Ofte udfyldt af besøg på arkiver hvor vejviseres navne og adresser, samt avisers dødsannoncer bliver studeret, for at finde slægtninges familier og efterkommere. En særdeles tidskrævende arbejdsopgave, der heldigvis er blevet afløst af de Danske Bedemænds tiltag. Her kan man søge og finde de fleste afdøde siden 2006. Personens pårørende og begravelsessted er ofte vist ved annonce, eller man kan se hvilken avis(er) der har bragt informationen.
http://forside.afdoede.dk/index.php
Nu er vi ved at nærme os en særdeles effektiv værktøjskasse, og jeg hopper lige rundt i de to sidste jeg vil nævne. For siden ca. 2008 er flere og flere kommet på Facebook, hvor nogle skriver familie og slægtsinfo, samt poster billeder af familie, slægt og livsbegivenheder. Husk her, at billedmateriale ikke må kopieres ud af Facebook-platformen. Facebook er et særdeles værdifuldt værktøj, til at finde efterkommere af nulevende slægtninge.
Når der kommer mulige personsammenfald op, plejer jeg at lave en skitse over hvordan de måske hænger sammen i den gren. Efter at have surfet lidt, og stykket noget sammen -eller blot ved første kig! Skriver jeg til personen, om min interesse, hvordan jeg tror slægten grener ud til vedkommende, og lægger skitsen i beskedbakken. Så trykker jeg anmod om venskab, og sender beskeden. (Jeg anmoder om venskab, og sender efterfølgende, for at min besked ikke skal ende i vedkommendes anonyme spambakke). Det giver oftest pote, eller hurtig afklaring på at der ikke er tale om sammenfald.
Statsbiblioteket har en samling af aviserne, helt tilbage til disse mediers fødsel, og livsbegivenhedernes deling i det offentlige. Der har i en periode været åbnet fuldt op for indholdet, som man nu igen må på biblioteket for at studere i de fleste tilfælde. Men her gør man som ved Google og Facebook, man skriver “Personens fulde (Pige)Navn” og ser så på resultaterne. Kommer der intet, kan man prøve med kortere versioner af navnet. Man kan også afgrænse søgeperioden til lidt før fødsel, og lidt efter døden, eller området (man risikerer dog at gå glip af nationale indlæg), hvis der er i tusindvis af artikler. Kreativitet er her, som ved alt anden forskning kodeordet, jeg fandt f.eks. flere artikler om “Ferdinand Dusinius Sørensen”, ved at søge på “Katholm Strand” i perioden juni-august 1923 end ved at bruge navnet.
Det skal nævnes, at Mediestream nu findes i 3 formater. En begrænset adgang hvor man hjemmefra kan se at der findes artikler, men ikke læse disse. En udvidet version, hvor biblioteker og visse arkiver giver adgang til de ejerløse aviser, og så den fulde adgang på Statsbibliotekerne i København og Aarhus.
http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/
Det seneste værktøj, som jeg har fået utroligt mange resultater ud af. er Danske Slægtsforskeres register over døde i Danmark 1943-1969. Hvilket er et fantastisk værktøj, der danner bro imellem Kirkebøgerne, Aviserne, og som sidste udvej (da det er temmelig omkostningstungt) adresse forespørgsel på CPR.
Jeg håber at ovennævnte om min værktøjskasse, har givet dig nye ideer til dit arbejde, eller tilmed lyst til at dykke ned i det at forske i sin slægt. Skulle du have tips, råd eller andre værktøjer -er du velkommen til at skrive mig en besked.