Genealogi

DNA & slægts-møde…

DNA matches for fars kusiner, af både Julius og Niels Christian Johnsen, har givet mulighed for at sortere sammenfald for fars forældre betydeligt. Nu er det f.eks. tydeligt at en del spændende sammenfald med nogle Svenskere, helt sikkert stammer fra farfars side -det vil sige oldemor Johanne fra Sverige. Så de skal gen-kontaktes…

Der er også fundet en del flere stamdata i diverse officielle registre, og efterkommere er tilføjet i hobetal da der er fundet slægtninge helt tilbage til bedste/oldeforældres tid. Facebook er her en uvurderlig hjælp, idet mange af de som de ældste ikke har styr på eller kender detaljerne om -ja de er på Facebook. Dog med de forbehold for kaos familie og slægtsangivelser der dog kan afføde.

Og så var jeg på det andet rigtige slægtsmøde i weekenden. Hvor jeg sad med mors fætters enke, og så et album hun havde fundet i gemmerne, hvor hun kun kendte ganske få og måtte gætte sig til lidt flere. Nå, de skal fremkaldes, og så skal Alexander Richardts søster Conny Rigmor ellers besøges -det kan jo være hun kan sætte navne på…